FrederikBøgh

312

en ret gjennemgribende Sympati i Forhold til

hinanden og til den hele Verden paa samme

T id, som jeg glæder mig over at finde Egen

skaber hos D i g , som j e g ikke har, hvoraf j e g

kan lære, og hvorved D u vil kunne forbedre

mig. Din Menneskekjærlighed er i saa Henseende

et godt Exem pel; desværre er j e g ikke menneske-

kjærlig, jeg synder idelig imod det Bud: „Elsk

Din Næste som Dig se lv !“

Du maa forbedre

mig, min egen Kjære, i denne Henseende, som i

saa mange andre. Du maa gjøre mig mild og

hensynsfuld, god og skikkelig. Finder Du mig

ikke kjedelig idag og lidt docerende? Jeg har

selv en Følelse af at være det. — — — --------

Med Hensyn til mit Liv har jeg egentlig ikke

noget Videre at meddele Dig. Jeg er saa godt

som altid hjemme, gaar hver Dag en lang Tur,

som oftest ud ad østerport og paa „den lille

Vej“, og spiser til AJiddag paa den Restavration,

som Du har indviet for mig ved at spise dér

med mig hin Dag i Efteraaret. — Om Aftenen

spiser jeg som oftest i Nyhavn hos Madam Ba r ,

hvor Du véd, man faar saa godt og ordentligt

Smørrebrød. Endnu kommer jeg for sent i Seng

— jeg lover Dig, det skal blive bedre. — — —