FrederikBøgh

ligst.

Derpaa maa vi tro.

Hans Velsignelse

følge da os Begge, hans Lys og Fred og Barm-

hjærtighed hvile over o s! — — ---------------------—

K jø b e n h a v n , 12te F e b r. 1868.

— — — Siden Du er rejst, E l i s a ,

har jeg ofte tænkt over vor Kjærligheds Natur,

og jeg har udfundet, at naar man siger: „Ven

skab er Kjærlighed udeh Vinger“ , saa kan man

endnu mere slaaende sige, at Kjærlighed er Ven

skab med Vinger, idet jeg nemlig ved denne

Sætning vil udtrykke, at Sympatien er Hoved

sagen. Hvad er Sympati? En Følelse m e d hin

anden, en Medfølelse for hinanden. Har det ikke

ofte slaaet Dig, hvorledes vor Følelse for Et eller

Andet, vor Opfattelse af det Samme, aldeles

falder sammen, hvorledes vi se paa Verden og

paa hinanden med de samme øjne. Jeg anser

det derfor som meget urigtigt, naar man har

sagt, at netop Extremerne skulle forenes, fordi

Modsætningerne da ville afslibe hinanden og

frembringe de smukkeste Individualiteter. — Nej,

Modsætningerne ere tilstrækkelig tilstede i den

rent sexuelle Forskjel, og man ser jo ogsaa

idelig i Praxis, at individuelle Extremers Forening

er Individualiteternes Ruin.

Derfor glæder jeg

mig bestandig, jo mere jeg føler, at vi To have