FrederikBøgh

313

Min kjære Fader!

Jeg takker Dig for Dit venlige Brev, som

jeg strax i denne Formiddag vil besvare.

maa ikke tro Andet, end at jeg mange Gange

har mindedes, at Du bad m ig, da jeg rejste, at

jeg nu lidt ofte vilde skrive til Eder; men Du

vil da ogsaa huske, at jeg ikke ubetinget lovede

dette, men at jeg lovede at skulle skrive, naar

jeg virkelig kunde melde Noget.

Jeg havde

nemlig allerede dengang en Følelse af, at jeg

vendte tilbage til et Liv med en hél Del Sorger;

og under saadanne Omstændigheder v il jeg ikke

skrive — enten maatte jeg nemlig da forstille

mig, eller ogsaa maatte jeg lade Eder dele mine

Besværligheder, og ingen af Delene synes mig

rigtigt. —

Det er en fortvivlet Stilling saaledes at gaa

hen uden at kunne faa det Allermindste at be

stille; og jeg er foreløbig kommen til den Er-

kjendelse, at hvis jeg kun var juridisk Kandidat,

kunde jeg lige saa godt gaa hen og lægge mig

til at dø af Sult. — Nu har jeg med det største

Besvær, ved de forskjellige æstetiske Bidrag, jeg

har leveret hist og her, kunnet tjene hvad jeg

spiser;-men min økonomiske Stilling i øjeblikket

er meget daarlig.

Kjøbcnhavn, 17de Febr. 1868.