FrederikBøgh

308

Hvilket kjedsommeligt Liv, naar vi ikke havde

fundet hinanden! Al den anden Kjærlighed, som

vi da maaske kunde have bragt ind i vort Levned,

hvor er den farveløs og kold mod denne Kjær

lighed mellem To, der kjende hinandens lønligste

Længsler. —

Naar vi ere hos hinanden, da er det dog,

som om Verden blev en Rosenhave, hvor Luften

var mild og krydret og skær, og hvor alle Fugle

sang om Glæde.

Idag, da jeg var i Kirke,

maatte jeg tænke paa hvad vi To dog have

naaet i disse Aar; jeg maatte med Tak huske

derpaa. — Hvilken uhyre Udvikling i vort For

hold! Er det ikke ogsaa Dig, som om den hellig

Aand har været med os? — Saa ville vi da være

ret taknemmelige mod G ud , ydmyge ville vi

være, fordi vi erkjende, at saa vidt ere vi ikke

komne ved egen Hjælp; men den hellig Aand

har hørt vor Bøn om Lægedom for vor Længsel,

om Havn i den sande Kjærligheds Arme.

saa ville vi vedblive at bede den hellig Aand

være med o s, at hans Panser dækker vort Bryst

mod alle Verdens Pile, at der maa være lyst Fred

over dette Panser, at ingen Tvivl kan trives der-

indenfor. Vi ville hjælpe hinanden til at blive

gode og troende Mennesker, vi ville holde Højtid