FrederikBøgh

3 io

denne ynglingsagtige Sværmen vende tilbage ?

Umuligt er det ikke. Dog tror je g , at jeg altid

vil faa mere Beherskelse og Magt over mig selv,

naar jeg nu er borte fra D ig, mere end før.

Men naar jeg er hos D ig, vil jeg da atter være

som hidtil?

Ja, endnu er jeg ikke kommen

videre; men den Tid kommer vel ogsaa, da jeg,

skjønt jeg elsker Dig lige højt, vil finde en anden

Form for min Kjærlighed, da ogsaa Længselen i

sin gam le Form vil forandres og blive mere

rolig og ægtemandsagtig. Flvad vil Du da synes

om mig? Vil Du da sige: „Det var dog langt

bedre d e n g a n g “ ? Jeg tror det ikke. Dav i l

det glæde Dig at se, hvor stadig jeg kan arbejde,

og at vide dette, at saaledes arbejder jeg kun for

D ig, for at Du kan have det godt. — Nu synes

jeg ofte, Du maa have haft en Følelse af dette:

han bestiller rigtignok temmelig L id et; det er,

som om han maa bruge al sin Tid til at elske

m ig, og som om han ikke kunde tænke paa

Andet. — Flar jeg gjort Dig nogen Sorg i denne

Retning, saa tilgiv mig! Jeg har virkelig levet i

en Slags Rus; men nu er jeg atter vaagen.

Synes Du ikke, jeg er ældedes i de D age, Du

har været borte? — Jeg er det.

Saa drag nu da kun bort fra mig og fra

Sjælland! Gud fører os jo , som det er os tjen-