FrederikBøgh

314

Hvis Du da for ganske kort Tid siden havde

sendt mig et Brev som d e t , jeg idag har mod

taget, vilde jeg være bleven meget bedrøvet over

at maatte nødes til at sende Dig et Svar, som

var aldeles trøstesløst, ikke alene med Hensyn til

Nutiden, men ogsaa med Hensyn til Fremtiden.

— Det Ord har imidlertid vistnok megen Sand

hed, at „naar Nøden er størst, er Hjælpen nær

mest“. — Netop i disse Dage har jeg nemlig

begyndt en Virksomhed, hvoraf jeg baade kan

vente mig Gavn og Glæde. Blandt de forskjel-

lige Skridt, jeg har foretaget mig for at opdrive

Arbejde, var da ogsaa det, at jeg henvendte mig

om Beskæftigelse ved „Berlingske Tidende“. Jeg

antog det muligt, at jeg maaske engang kunde

blive ansat dér. Nu er denne Mulighed indtraadt,

og jeg har begyndt min Virksomhed som

æstetisk Medarbejder ved dette Blad.

Du vil

indse, det er en Lykke 'at opnaa en saadan

Plads. Kun i tre Blade kan der jo egentlig være

Tale om, at man med Tilfredsstillelse kan arbejde,

og Du kan tænke, at der i Tider som disse er

stor Rift om en Plads, hvor man dels har megen

Indflydelse og dels efterhaanden kan danne sig

en god og sikker Stilling, naar man opfylder

sine Pligter. — Da man naturligvis ikke kan for

lange, at Etatsraad K n u d s e n (Redaktøren) saa-