317 / 499
309
med hinanden og bede med hinanden, at Gud og
hans Aand hver Dag maa bo i vort Hus.
Din
F r e d e r i k .
Da F r e d e r i k denne Sommerferie var hjemme,
følte han sig lidt stærkere; hans Helbred havde,
om end kun svagt, dog bedret sig noget. I
Slutningen af September tog jeg med ham til St.
Jørgensgaard, vi besøgte H o r n e m a n s og til
bragte nogle dejlige Efteraarsdage dér, og vi
gjensaå alle de kjære Steder. Derfra toge vi til
Kjøbenhavn, hvor jeg saa forblev den Vinter i
Moders Hus indtil Begyndelsen af Februar
68
,
da jeg tog til Jylland i Besøg hos mine Venner,
Biskop Br a mm e r s i Aarhus og Pastor G e o r g
B r a mm e r i V iby, en halv Mil fra Aarhus.
F r e d e r i k skriver da til m ig :
K jø b e n h a v n , 8de F e b r. 1868.
— — — — — Véd Du hvad der glæder
mig, E l i s a ? At jeg nu synes hélt igjennem at
føle mig som en Ma n d , langt mere end nogen
sinde før. Ogsaa i min Længsel efter Dig er
der nu kommet noget Nyt, noget mere Roligt og
Stille; jeg er ikke saa higende, ikke saa ørkesløst
sværmende, jeg har faaet Fred. Vil dette nu
vare ved, eller er det kun forbigaaende? — Vil