14 / 719
4
Otto Mackeprang
bage til kongen. Stiftelsen Vartov tog gården i besiddelse
1665.7 I forbindelse med den nu stedfundne restaurering
af Vartov, hvis bygninger stammer fra 1700-tallet, har
man ved udgravninger fundet rester af et af byens gamle
fæstningstårne, Vandmølletårnet, fra omkring år 1500,
et tårn, som Tyge Brahe har benyttet til astronom isk
observatorium.
Levn af et andet af fortidens fæstningsværker ligger
den dag i dag syn ligt for vore øjne. Det er Jarmers Tårn,
hvoraf betegnelserne
Jarme rs Pl ads
og
Jarmersgade
er
udledet. D isse to betegnelser er kun nogle og tredive år
gamle. Da forslaget om at kalde pladsen omkring den
ærværdige tårnruin for Jarmers Plads i 1917 bragtes
frem for borgerrepræsentationen, blev det ikke modtaget
med særlig begejstring. Man gjorde gældende, at dette
navn på københavnsk ville blive til Jammers Plads. Men
godkendt blev navnet alligevel. Og jammeren udeblev.
Den udtalte bekymring kunne altså have været sparet.
Nu er der da også alm indelig enighed om at sige god for
pladsens navn. Til gaden, der mellem Teknologisk Insti
tut og Østifternes Kreditforenings bygning forbinder
pladsen med Vester Farimagsgade, vedtoges i 1915 Jar
mersgade uden betænkeligheder af nogen art
.8
Jarmers Tårn har arvet sit navn efter Jarmers Gab,
den åbning i byens befæstning, gennem hvilken den ven
diske fyrste Jaromar i 1259 trængte ind i byen. Tårnet
blev opført i 1520’erne, men kun som en runddel i
bymuren, åben indadtil. Først dengang Christian IV an
lagde sin ældste befæstning omkring hovedstaden, blev
tårnet muret helt rundt, og det indrettedes da til krudt
magasin. Ruinen af dette tårn, der kom frem ved vold
sløjfn ingen i 1870’erne og er det eneste synlige levn af
Københavns gamle murede befæstning, er kun lidet an
selig. Blot nogle lave rester af tårnets runde murværk