16 / 719
6
Otto Mackeprang
er bevaret. Den del af selve bymuren, som stødte op her
til, er forlængst fjernet
.9
Men man må glæde sig over,
hvad der endnu står tilbage.
Ændret sprogbrug har medført, at gadenavne, som
ellers ville skurre slemt i nutidsøren, godtages med op
rejst pande. Se for eksempel
Magstræde.
Et hyggeligt
klingende navn, ikke sandt? I virkeligheden er det så
som så med hyggen. Den gamle gade har nem lig navn
efter Vestre Mag, et offentligt nødtørftshus, som gaden
førte ud til. Sin bugtede facon har den fået, fordi den
oprindelig fulgte kystlin ien. Det samme er tilfæ ldet med
Snaregade,
der er opkaldt efter rådmand Erland Jonssøn
Snare, som i begyndelsen af 1500-tallet havde en gård
ved gaden her
.10
Magstræde blev i 1520’erne bebygget på
sydsiden. Indtil da betegnes denne gade ved forskellige
navnedannelser, som hentyder til dens beliggenhed ved
vandet, men efterhånden bliver Magstræde den endelige
betegnelse
.11
Dette navn er i nyere tid også beslaglagt
til en gade i Dragør, åbenbart i lykkelig uvidenhed om
dets oprindelse. Man har bedt Dragør om at ændre sin
Magstræde-betegnelse, men har fået nej til svar
.12
Kø
benhavn ville nu ellers sætte pris på at kunne sidde
alene på maget.
Vestre Mag omtales i et dokument fra 1525. Dette mag
lå ved den tidligere omtalte skibbro, kaldet Ladbroen.
Ordet „Vestre“ forudsætter, at der tillige fandtes et øst
ligt nødtørftshus. Det var det hysken (efter Håuschen,
nedertysk: Husken, lille h u s ), som lå på Hyskebro ud
for Hyskenstrædes afslutning ved stranden
.13
Selv i de
fornemste kredse betjente man sig af den eufem istiske
betegnelse hysken for det sted, „til hvilket selv kongen
må gå til fod s“, som franskmændene siger
.14
Leonora
Christina fortæller i sit „Jammers-m inde“, at hun under
et forhør den 17. august 1663 blev spurgt, om hun ikke