187 / 719
Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie
177
Jensen Wiel på Strømsø
,57
der for øvrigt også var dansk
(Stege). De indgik ægteskab 1702. Susannes søn, der nu
ret og slet kaldte sig Peter Arbo, blev sendt til Amster
dam for at blive handelsuddannet. Efter sin hjemkomst
byggede stedfaderen en fregat på 28 kanoner til ham.
Skibet fik navnet Susanne efter moderen, og med dette
konvojerede den 27-årige Peter Arbo Drammens handels
skibe. På omtrent samme tid giftede han sig med Anne
Cathrine W iel, en af stedfaderens døtre fra et tidligere
ægteskab. Efter Mads Jensen W iels død bestyrede han
forretningen for sin moder og gik senere, 1730, i kom
pagni med stedbroderen, Mads Madssøn Wiel, hvor
efter firmaet kaldtes „Arbo & W iel“ og snart regne
des blandt Syd-Norges betydeligste. I ægteskabet blev
der født 13 børn, hvoraf flere døde, inden de blev
voksne. Selv døde han 1761. Det blev sønnen Johannes
Arbo, født 1727, som overtog forretningen og bl. a.
udvidede den med en reberbane og en del savbrug.
Omkring 1750 opførte han Arbo-gården i Drammen, som
i mere end 50 år var firmaets hovedsæde. Det var en
stor, meget smuk, to etagers herregårdslignende bygning,
som var meget rigt, men også meget smagfuldt udstyret.
Han fik kun et barn i sit ægteskab, det var Peter Nicolai
Arbo, som fødtes
6
. november 1768.
Allerede ved sit giftermål med Anne Cathrine Collett er
P. N. Arbo optaget i firmaet „Johannes Arbo & Søn“, der
nu nævnes blandt Norges største handelshuse: „Bernt An
ker og Collett i Kristiania, Gabriel Kielland i Stavanger,
Wollert Krohn i Bergen og Peter Nicolai Arbo i Dram
m en
“ .58
Fra dansk side omtales firmaet som Norges tre-
diestørste skibsrederi med en tonnage på 906 kommerce-
læster
.59
Det var faderen, Johannes Arbo, som grund
lagde fam iliens formue ved at efterlade sig
120.000
rdl
.,60
men det var P. N. Arbo, som skabte den virkelige rig
dom. Når man tager de vanskelige år fra 1807 til stats-