191 / 719
Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie
1 8 1
da der eksisterer den tradition, at en dansk bygmester
og danske håndværksmestre har opført den norske lyst
gård — og da der først kom fart i tingene efter Arbo og
hustrus ophold i Danmark, hvilket fremgår af breve til
fru Arbo — er der grund til at formode, at ejendommen
ved Bagsværd sø kan være forbilledet for Gulskogen.
Denne teori får yderligere næring ved, at Aldershvile er
købt få dage efter, at den norske ejendom bliver indviet
— og ved fuldmagt. Man kan vist roligt gå ud fra, at
en købmand ikke køber „katten i sækken“, Arbo må
have kendt Aldershvile fra et tidligere ophold i Dan
mark og været liebhaver, når det blev til salg, et tilfæ l
digt køb har det næppe været.
Det vides ikke med bestemthed, hvornår Arbo har
taget fast ophold i København, men det må være i 1806,
da vi finder ham i vejviseren for 1807 som købmand
boende Løngangsstræde 265, samme sted boede en
copist H. S. Arbo, men i rettelserne til denne vejviser
er Arbo flyttet til Kgs. Nytorv 162, 1808 bor han på
hjørnet af Kongens Nytorv og Lille Grønnegade, 1810
står han som grosserer Gothersgade 26, og i de følgende
år findes, foruden copisten, også en bogholder H. Z.
Arbo og en skibskaptajn T. A. Arbo på forskellige steder
i København. Fra 1812 får P. N. Arbo den adresse, som
han beholdt til sin død, nem lig Holmens Kanal 259 (gade-
nr. 12). — Af breve til fru Arbo vides det, at de allerede
i 1807 har indrettet sig på Aldershvile med tjenerskab og
husholdning. Men den 22. august samme år skriver fru
Arbo til jom fru Petronelle Berg på Aldershvile, at hun
og hendes mand lykkeligt er ankommet til Kristiania.
De for Danmark så ulykkelige begivenheder, der ind
traf i slutningen af august samme år — og som udvik
lede sig til en skæbnesvanger og grufuld tragedie for
Københavns befolkning under englændernes bombarde