193 / 719
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
1 8 3
har vist også tænkt meget på os, og på Deres smukke
Aldershvile, som er i alting ved sit forrige. Hvornår
får vi nu den glæde at se Dem her, den tid vil jeg
ønske ej for langt borte, når alt er rolig, vel ej før.
Gid de var afsted, de karle har fået for megen magt.
Vi siger til de her kommer ud fra byen, hvorfor de ej
slog fra sig, flovt er det i det hele, gode moer, ikke
sandt, disse lammeværn, nej landeværn tror jeg de
kaldes som er blesserte i ryggen. — De skulle holdt
dem fra landet, De kan ej tro hvad jeg og Johansen
64
har politiseret i denne tid. Berg har kun svart lidt
imellem, men jeg har talt så, og nye slemme relasioner
har vi haft fuldt af, vi er enige om det er flovt at
hedde dansk. — Ja nu får jeg nok gemme resten til
vi har den fornøjelse at tales ved, da skal vi fortælle
vores levnedsløb i denne kritiske periode, som dog vi
har levet sikkert og lykkeligt her på dette smukke
sted. Siden porten er kommet op (Nørreport efter be
lejringen) har vi haft adskellige korte besøg, i forgårs
med Collett, fru Oppen [ulæseligt navn], Christie og
et par til. Da de kom silde til middag fik de bevært
ning af sago sup, frisk levende fisk, carper, en rost
biff og nogle fløtelapper, lidt frugt efter, og slugte en
kop kaffe og rejste for at komme ind til kl. 7 porten
lukkes, og det lod til de amuserte sig
, . . “ 65
Brevet slutter i de sædvanlige vendinger og hilsener til
venner og bekendte og er underskrevet: „Deres hengivne
veninde E. B. Pou lsson“.
Under den ovenfor omtalte „besæ ttelse“ foregik føl
gende episode på Aldershvile: En dag kom et par engel
ske officerer og masede sig ind i hovedbygningen. Hvil
ket ærinde de havde, vides ikke, for de skrækslagne be
boere sk ju lte sig. Englænderne trampede fra værelse til
værelse, indtil de pludselig standsede i havesalen. Et