Previous Page  355 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 355 / 719 Next Page
Page Background

Christian IV’s tugt- og børnehus

345

Når foretagendet ikke satte sig varigere spor, skyldes det

de uheld, der forfulgte anstalten, først og fremmest de

mange epidemier, der forstyrrede og fordyrede driften,

og især det omsving i statens finansielle forhold, der

tvang kronen til først at reducere anstalten og siden at

nedlægge den helt.

Men selve manufakturet var kun een side af den rolle,

der var tiltænkt tugt- og børnehuset i Danmarks økono­

miske udvikling. Den anden og ikke mindre væsentlige

var uddannelsen af håndværkere, der kunne befordre

tekstilhåndværkene overalt i riget og tillige være kronen

til støtte i kampen mod lavsvældet. I denne henseende

svigtede anstalten tilsyneladende ganske. Det er omtalt,

at der i hele perioden 1620— 49 kun færdiguddannedes

ialt 630 håndværkere i børnehuset. På grundlag af dette

tal alene kan man naturligvis ikke drage nogen slutning

om børnehushåndværkets betydning for tekstilfagenes

udvikling uden for anstalten. Men det lyder unægtelig

ikke godt, når kongen i 1640 måtte forbyde rentemestre­

ne at købe klæde i København, fordi det, der blev lavet

uden for børnehuset, var af for ringe kvalitet

.238

De

børnehusuddannede håndværkere formåede på trods af

den støtte, de også efter deres løsladelse fik af rentekam­

meret, ikke at gøre sig gældende. Dette fremgår også ty­

deligt af, at en del af de fag, der undervistes i, og den

teknik, der anvendtes i børnehuset, ikke kom i anven­

delse uden for anstaltens mure. Dette gælder f. eks. bom­

uldsspindingen, der først „genopdages“ langt senere, og

den praktiske skotrok, der trods sine ubestridelige for­

trin så vidt vides aldrig kom i brug blandt almindelige

håndværkere. Som „håndværksseminarium“ blev børne­

huset en utvivlsom fiasko.

Heller ikke som resocialiseringsanstalt for løsgængere

havde anstalten succes. Landevejens folk viste sig gan­

ske uegnede ved rok og væv. Det er påpeget, at de voksne