HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

353 / 719

Christian IV’s tugt- og børnehus 343
Selve tugthuskomplekset fik lov at stå tomt vinteren
over, men solgtes så i marts 1650 til hofapoteker Samuel
Mejer for 17000 rd l .229 Køberen var en af kronens store
kreditorer. Han havde på dette tidspunkt 54000 rdl. til
gode ,230 og det er meget muligt, at købet ikke skete helt
frivilligt. Frederik III havde som bekendt en egen måde
at skaffe sig af med den gæld, han havde arvet fra sin
fader.
Tugthusets nedlæggelse havde vistnok udelukkende
finanspolitiske årsager. Kronen ønskede ikke mere at
være bundet til at udrede det betydelige årlige under­
skud ,231 som en anstalt af denne art måtte give, og for
den slunkne statskasse var det desuden højst velkom­
ment, om man ved salg kunne frigøre den kapital, der
var investeret i tugthuset.
Det sociale formål, tugt- og børnehuset havde haft
var dog ikke gået i glemmebogen. I 1646 var der oprettet
et børnehus i Bergen.232 Året efter omtales et tugthus i
Trondhjem, hvor omløbende kvindepersoner skulle op­
drages til håndværk .233 Og da borgemester og råd i Kri­
stiania i 1648 ansøgte Frederik III om tilladelse til at
oprette et børnehus, hvor „børn og ungdom, en part fat­
tige og forarmede, en part løsgængere“ kunne opfostres
— altså ganske de samme retningslinier som i vort bør­
nehus — fik de ikke blot tilladelsen, men ydermere 5000
rdl. til hjælp dertil af kirkernes midler, „efterdi vi det
meget nødigt og nyttigt udi sig selv er agte“ .234 Kronen
var altså stadigvæk interesseret i børnehuse, men de an­
stalter, der oprettedes i dette tidsrum, var ganske små,
og de administreredes og finansieredes lokalt. Dette gæl­
der såvel de norske anstalter som børnehuset i Ålborg,
der er fra 16 5 0,235og da der i 1662 oprettedes et større
børnehus på Christianshavn ,236 der i realiteten overtog
den sociale arv fra Christian IV’s anstalt, er det karakte