348 / 719
338
Olaf Olsen
steget til uhyrlige højder, mens epidemierne stod på.
Intet under, at dødsprocenten var så høj.
De dødstal, der er givet i tabel 5, side 308, har rente-
mesterregnskabernes og tugthusregnskabernes graverreg-
ninger som hovedkilde. I en del tilfælde har der samtidig
i tugthusregnskaberne foreligget opgørelser over udleve
ringen af liglagener. D isse sidste tal er ofte lavere end
gravtallene, velsagtens fordi der til tider er anvendt
gamle, slidte lagener, sum man ikke har fundet det uma
gen værd at slette af inventariet. For nogle år kendes
gravtallene ikke, og det i tabellen opgivne dødetal er da
for en sikkerheds skyld markeret som m inimumstal. Lig
kister optræder efter 1620 kun sporadisk og har ingen
betydning haft for tabellen — sædvanligvis blev børnene
jordet uden kiste, blot svøbt i liglagenet, ganske som man
plejede at begrave løsgængere, der døde i fremmede
sogne
.222
Tabellen, der dækker årene 1620— 49, omfatter ialt
2086 døde. Lægges der hertil de 266 dødsfald, der findes
omtalt i tugthusregnskaberne for årene frem til 1619,
når vi til en sum på 2352 døde. Dette tal kan imidlertid
ikke gøre krav på at være komplet. Både for årene 1614
— 1620 og 1638— 49 er der på grund af materialets u fu ld
stændighed visse mangler, hvis omfang man kun kan
gisne. Runder vi imidlertid tallet op og anslår, at ialt
ca. 2500 personer er døde i tugt- og børnehuset, kan vi
ikke være langt fra det reale tal.
2500 af 5500— 6000 lemmer — altså 40— 45 % — endte
deres dage bag tugthusets mure. For en nutidsbetragt
ning er en dødelighed af denne størrelsesorden choke
rende høj. At den også voldte bekymringer i samtiden,
viser både anstaltens m idlertidige lukning i 1619 og
Christian IV’s gentagne angreb på børnehuslægerne. Men
det må ikke glemmes, at børnedødeligheden dengang
overalt var meget høj, og at epidemierne også uden for