Previous Page  351 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 351 / 719 Next Page
Page Background

Christian IV’s tugt- og børnehus

341

Når det alligevel i allerhøjeste grad må betvivles, at

der er udskrevet soldater fra børnehuset, er det, fordi

det ville være besynderligt, om noget sådant skulle kunne

ske, uden at det satte sig spor i regnskaberne. De vor­

dende soldater ville ved afrejsen f. eks. være nødt til at

udskifte træskoene med lædersko eller støvler, og dette

ville uvægerligt være anført i listerne over udleverede

beklædningsgenstande. I maj 1627 sendtes 4 personer

fra børnehuset til „lejren udi Tyskland“. Måske skulle

disse fire være soldater, snarere dog fungere som hånd­

værkere ved hæren. Men uanset hvad formålet var med

deres rejse, så er det påfaldende, hvor mange gange den­

ne begivenhed omtales ikke blot i tugthusregnskaberne,

men også i rentemesterregnskaberne, og man må spørge

sig selv, hvorledes regnskaberne havde se ud, såfremt

ikke fire, men hundrede mand var sendt til Tyskland.

Børnehuset var ingen rekrutskole. Exercitsen derinde

kan, selv om den foregik med piber og trommer, ikke

betragtes som en militær uddannelse, men som en di­

sciplinær og — hvem ved — måske også hygiejnisk for­

holdsregel.

Den mest sandsynlige forklaring på de 1000— 1500

børns „forsvinden“ er vel den, at de er løsladt, før deres

normale børnehustid var omme, hvorfor de ikke modtog

syvårsklæder og altså undgik at blive opført i regnska­

berne som udforlovede. Da tugthuset afvikledes 1648— 49,

løslodes der ialt ca. 300 børn, der ikke var færdiguddan­

nede. Men også under normale forhold i børnehuset kan

man være skredet til for tidlige løsladelser, f. eks. fordi

de pågældende børn ikke viste evner ved håndværket,

eller, hvad der vitterligt er eksempler på i regnskaberne,

fordi de var for meget syge. Og i perioder, hvor tilgangen

af råmaterialer svigtede, eller hvor det af en anden grund

kneb med at holde alle i beskæftigelse, har det været

nærliggende at skaffe sig af med de mindst arbejdsdue-