349 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
339
tugthuset gjorde voldsomme indhug i befolkningen. Der
var derfor grænser for, hvor meget man kunne bekymre
sig om tugt- og børnehusets ofre.
Hverken kongen eller kancelliet kan lastes for den
uhyggelige dødelighed. Der blev årlig kostet tusinder af
rigsdaler på børnenes helbred. Landets betydeligste læ
ger knyttedes til anstalten, en badskær havde sin daglige
gang derinde, dyr medicin købtes i store mængder, og
proviantskriveren på slottet havde besked om at udlevere
en særlig god kost til de syges brug. Christian IV nærede
sandelig intet ønske om at udrydde de fattige børn. Men
hverken han eller hans samtid forstod tilfulde, at sam
menhobningen og den slette hygiejne i børnehuset under
epidemier forvandlede den i mange henseender frem
skridtsvenlige og humane anstalt til en rædselsfuld pest
hule.
Det er tidligere omtalt, hvorledes børnene, når de efter
endt læretid løslodes fra børnehuset, ifølge tugthusordi-
nansen sku lle have udleveret forskellige klædningsstyk
ker. Denne bestemmelse kan vi takke for, at det er muligt
at oplyse, hvor mange personer der i tidens løb „udfor-
lovedes“, som det hedder i børnehussproget. Thi tugthus
regnskaberne, der langt fra har den samme interesse for
anstaltens lemmer som for dens produktion, meddeler
kun løsladelserne, fordi de medfører udlevering af „syv
årsklæder“.
Det kan anses for givet, at regnskabernes oplysninger
dækker over det fuldstændige antal løsladelser af færdig
udlærte børn i perioden 1620— 49, måske undtaget tugt
husets sidste leveår, fra hvilke regnskaberne i det hele
taget er ret meget mangelfulde.
Det samlede tal — 467 drenge og 163 piger
223
— er for
bavsende lille. Det er tidligere anslået, at tilgangen til
tugt- og børnehuset i perioden 1620— 49 var 4500— 5000
personer. Af disse var i hvert fald de 4000 børn, der