![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0408.jpg)
398
Henning Valeur Larsen
og anvendes videre om en gade med stærk gennemgående
færdsel, men også
0111
en gade eller et kvarter i en by,
betragtet med hensyn til færdsel og butikshandel. Og
endelig: Om den gadestrækning i en by, der i særlig grad
befærdes af spadserende og folk på indkøb; specielt (næ
sten kun i bestemt form) med hensyn til københavnske
forhold om strækningen: Rådhuspladsen—Kongens Ny
torv ad Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet,
Amagertorv, Østergade.
Denne sidste anvendelse af ordet belyses ved tre cita
ter —■ vedrørende København.
Det ældste er fra december 1840 og stammer fra J. L.
Heibergs
En Sjæl efter Døden,
3. akt, hvor Mephisto
pheles siger til Sjælen:
„Du veed jo nok, at i mangen Gade,
som ligger paa Strøget, man faaer sine Blade
vel hele Timer før andre Steder“.
Citatet er besnærende, men lumsk. Besnærende, fordi
„Strøget“ her forekommer i bestemt form og altså beteg
ner en bestemt strækning -—■ men lumsk, fordi der åben
bart ikke tænkes på vort Strøg. For det første gik byens
hovedtrafikåre på det tidspunkt ikke længere end til
Gammel Torv, hvad der siden vil blive omtalt. Men der
næst betyder „i mangen gade“ jo, oversat til prosa, „i et
stort udvalg af mange gader“. Og strækningen fra Kon
gens Nytorv til Gammel Torv omfatter kun fire gader,
hvad næppe nogen vil finde på at kalde „mange“, så lidt
som et udvalg af disse fire kan kaldes „stort“. For Hei-
berg betyder „Strøget“ åbenbart: et område eller et
kvarter i byen. Den bestemte form angiver, at det er et
bestemt kvarter, byens mest trafikerede, altså dog: Øster
gade og Vimmelskaftet, men også Købmagergade og de
omliggende gader eller torve. Her var der vel også mest
sandsynlighed for at få aviserne „hele timer før andre
steder“.
:V/
vol
,d
.