411 / 719
Hvornår fik Strøget sit navn?
401
opførelsen af Thotts palæ er Christian V’s byggeforord-
ning af 27. februar 1683, der inddeler gaderne i tre „rang
klasser“, således at der gives visse regler for opførelsen
af ejendomme i de to første kategorier. I de fineste gader
skal der bygges grundmurede huse på to stokværks højde
til gaden. Det er — efter ordlyden — „alle Torvene og
langs ud paa begge Sider af Canalerne, saa og i Øster
gaden, Amager-Torv, igjennem Steenboerne (d. v. s. fra
Niels Hemmingsensgade til Valkendorffsgade), Skoe-
boerne (Skoubogade), Vimmelskaftet, Klædeboerne
(Skindergade fra Skoubogade til GI. Torv), langs ud
igjennem Vestergade og til Vester-Port, Høibrostrædet,
Kiøbmagergade og Nørregaden“.9 Her er Strøget altså
blevet lige så fornem en færdselsåre som bl. a. Købma-
gergade med fortsættelse, men „Strøg“ er den — som
sagt — ikke endnu.
I 1771 forbedres Østergades brolægning, og der bliver
lagt fliser på fortovet.10 Det fortæller en del om gadens
voksende betydning. Samtidig begynder damerne -—- man
påstår: efter dronning Caroline Mathildes eksempel :—
at promenere på bemeldte fortove. Der var simpelt hen
ingen andre promenader end Østergade, Kongens Have
og voldene.11
Men først efter Københavns brand i 1795, da konkur
renten Højbrostræde forsvinder, bliver Østergade rigtigt
strøg. Her opstår de eleganteste butikker, og allerede i
1804 berettes her om livlig trafik.12
1819 skulle gaderne forsynes med gas. Der blev gan
ske vist intet af, men man ved dog, at de gader, der
skulle have været lyksaliggjort — byens vigtigste altså
— var: Kongens Nytorv, Østergade, Amagertorv, Vim
melskaftet, Nygade, Gammeltorv, Frederiksberggade +
Højbroplads, Købmagergade og Vestergade med tilstø
dende gader. Den gamle hovedrute holdt endnu den nye
stangen.13