416 / 719
406
Henning Valeur Larsen
havner, har fortalt mig, at han „gjorde“ Routen 15 Gange
om Dagen!“ Ordet bruges ukommenteret og uden cita
tionstegn, men er jo rigtignok referat af en begivenhed
fra 90’erne. Det bemærkes i øvrigt, at Ruten her som
flere andre steder nærmest er identisk med Østergade.30
Men, som sagt, ret populært blev ordet aldrig. Citatet
fra Hansen Fahlbergs bog viser, at han fra 70’erne kun
mindes betegnelsen Østergade.
Derfor blev det da også en anden benævnelse, der sej
rede.
Men hvorfor?
Først kan det forklares ved en rent sproglig udvik
ling. Idet det neutrale „strøg“ = strækning, område —
som altså bl. a. anvendes om Frederiksberggade (hos
Hertz) og om Østergade (i
Kjøbenhavn ved Dag og Nat)
—- går over til at betyde: et stærkt trafikeret område,
ja: byens mest trafikerede (som hos Heiberg), er det
klart, at man til slut måtte anvende det om Østergade
med fortsættelse. Ordet lå i luften. På dette område føl
ger den sproglige udvikling hovedstadens vækst.
I årene omkring 1880 var København nemlig kommet
til det punkt, at befolkningen flyttede ud til forstæderne.
I sin bog
Omkring Gustav Wied
begrunder Eddie Sali-
cath „Bernina“s grundlæggelse i 1881 som frokostcafé
i smag med å Porta og Cloétta således: „Langsomt var
den udvikling ved at fuldbyrdes, at de velstillede i den
indre by flyttede deres boliger længere bort, adskilt fra
virksomheden, som forblev herinde“. Altså havde man
brug for en café som „Bernina“.31
Men idet befolkningen således rykker ud fra byens
midte, får den gaderne på afstand. Et besøg herinde
fører til passage gennem alle hovedgadens led. Man gør
sine indkøb i dem alle. Og når man derhjemme omtaler
sin tur, nævner man ikke de enkelte gader. Man slår
dem sammen til eet begreb. Fænomenet er velkendt. Man