418 / 719
408
Henning Valeur Larsen
80’erne så nogenlunde i flæng, omend den sidste beteg
nelse foretrækkes. Men „Strøget“ var dels praktisk, dels
nyere og derfor mere interessant end „Ruten“. Ny jargon
besejrer altid den gamle.
Een ting bør nemlig ikke overses. „Strøget“ var til at
begynde med ren jargon. I sin bog om
Slang
skriver Kaj
Bom: „Selve hovedgadens uofficielle benævnelse STRØ
GET smager jo osse stærkt af jargon, skønt vi nu er så
vant til ordet, at det næsten helt har tabt biklangen“.35
Ordet gav — som det vil ses — rig anledning til ord
spil. Fra først af var „Strøget“ en brander.
Derfor er det i revyerne, det træffes første gang.
Københavnerrevyerne var dengang en eneste kæde af
hårrejsende brandere. De første sommerrevyer skabtes
ligefrem af forfatternes lyst til at blive af med — og
tjene lidt på — den byrde af ordspil, der tyngede deres
hoveder.36 Carl Wulff og Vilhelm Petersen (den senere
direktør for Nørrebros Teater „Peter Vilh“) hed de to
herrer. Især den første, Københavns populæreste farcør,
var berygtet for sin evne til at lave brandere om alt
og alle. Selv var han en velkendt strøgfigur.37
I sommerrevyen for 1876,
Rejsen til Maanen,
der blev
en kæmpesucces og sommerrevyernes egentlige gennem
brud i København, optrådte der en modedame — på pla
katen benævnt: En Snærpet. Hun blev fremstillet af frk.
Julie Claesen og var besynderligt udstyret med lænker
om benet og musikmappe hængende foran på maven. I
en vise fortæller hun om denne sin mundering, og da
hun bliver spurgt: „Men hvad betyder den mappe, der
hænger foran?“ svarer hun:
„Aa! Du skal ej lægge
Betydning deri,
den er et Slags Dække
for vort Driveri,