423 / 719
Hvornår fik Strøget sit navn?
413
Damer i smukke Toiletter, Officerer i glimrende Uni
former, lorgneterende Herrer i nye Sommerdragter, lyk
kelige Mødre og mindre lykkelige Ammer med trillende,
for Spadserende høist generende, Barnevogne krydse
med travle Forretningsfolk i broget Blanding frem og
tilbage. — Har man travlt, skal man helst vælge en
anden Vei, thi det gaar ikke med Jernbanefart igjennem
Strøget. — Man skal sé og sés, de glimrende Udstillinger
i de Handlendes Vinduer maa underkastes et nøie Efter
syn — men de fleste af dem er ogsaa værd at se paa —
og unge Damer, der ikke have set hinanden i hele to
Dage, har saa meget at fortælle, at man ved hvert 10.
Skridt galant maa vige Fortouget og vove sig ud paa
Gaden, krydsende mellem Drosker og Omnibusser. -—
Men har man Tiden til sin Raadighed og vil, som det
hedder, „drive lidt“, er det ganske morsomt at foretage
en Tour gjennem Strøget fra Kongens Nytorv til „Na
tional““.
Muligvis er det hensynet til sidstnævnte etablissement,
der får forfatteren til at forlænge Strøget hertil. Halm
torvet, alias Rådhuspladsen, er ellers grænsen.
Fra samme år er
Humoristens Vejleder for Rejsende
i Folkets Kjøbenhavn.
Det er den,
København før og nu
citerer.
Om Østergade hedder det her bl. a., at „er Gaden end
ikke bred, saa er den lun, og et „Strøg“ op og ned af
hinanden giver jo netop den rigtige Stemning, naar man
passerer „Strøget““. Atter laves der en brander over
navnet.
2. maj 1888 fortæller
Dagbladet,
at Kvindelig Læsefor
ening er „flyttet hen paa „Strøget“, hvor den ... Amager
torv Nr. 10 ... har faaet en Række elegante ... Lokaler“.40
Her angives det, at også et sted uden for Østergade kan
på Strøget. Det har intet tidligere citat oplyst di
rekte.