427 / 719
Hvornår fik Strøget sit navn?
417
den er, denne vor kæreste Gade. De har maaske aldrig
rigtig set den. Saa smal den er, fordrer det fortvivlede
Hovedvridninger at se Husenes andet Stokværk. Men gør
det alligevel, saa skal De se!“ Og saa fortsættes der med
ironiske udfald mod københavnernes provinsielle glæde
over den storstadsmæssige trafik i den snavsede og altfor
snævre hovedgade.
8 dage efter — den 7. april — gøres der indsigelse mod
denne svada af „Coquin“. Han siger: „De har foretaget
en Promenade ad Strøget paa en Graavejrsdag“ og fort
sætter: „Tillad mig, kære Ven og Medarbejder, at lægge
et godt Ord ind for vort krogede Strøg“. Efter mange ar
gumenter i gadens favør slutter han: „Hvorledes skulle
saa Østergade og Vimmelskaftet og det øvrige Strøg blive
anderledes?“
Tilstrækkeligt materiale er vist nu fremlagt til at vise,
hvorledes navnet omkring 1890 har vundet indpas og
allerede er populært. Fra disse senere år kunne der end
da fremdrages endnu mange citater. Kun for en ordens
skyld skal det anføres, at Holger Drachmann i
Forskre
vet
(1890) et sted skildrer en sommerdag i København og
her siger om byen, at „den laa dér, bagt af Solen gennem
hele sit næsten uddøde „Strøg““.61 Næst efter Bang og
Brandes er det da åbenbart Drachmann, der erobrer
navnet også for den højere litteratur.
I løbet af 90’erne følger en hel del forfattere efter:
Schandorph, Johannes Jørgensen, Gustav Wied, Johan
nes V. Jensen og Edvard Brandes bl. a.62 Johannes Jør
gensen gentager i
Hjemvee
motivet med elskeren, der
håber at gense den udkårne på Østergade. „Timevis
vandrede han paa Strøget op og ned i Spadseretiden“.
Men om det nu skyldes byens vækst eller blot almindelig
„fin de siécle“-depression, så er han denne gang uheldig.
Hun kommer ikke.63
Om ved århundredskiftet er Østergade åbenbart ikke