Previous Page  425 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 425 / 719 Next Page
Page Background

Hvornår fik Strøget sit navn?

415

Den anden vise, som Kreutzer foredrog i Strøybergs

egen skikkelse, hed

Kjøbenhavnerpoesi,

og den havde føl­

gende omkvæd i første vers:

„Lidt gode Klæ’er paa og et Par ny Glacé,

en Port’monix med et Par Kroner i,

og saa en Tur paa Strøget mellem 2 og 3 —

se

det

er Kjøbenhavnerpoesi!“56

En anden af de optrædende, Ferdinand Rasmussen,

havde en vise som en københavnsk opvarter, der gør sin

entré på toppen af det da helt splinternye Eiffel-tårn,

hvortil en af akterne var henlagt. Et af versene lød som

følger:

„Paa Østergades Flise

skal lægges Asfalt tommehøj,

fra Hirschsprung ned til Riise,

for der er Ruten sløj.

Fra Egholm op til Giese

skal Strøget ha’ et Strøg.

Hey kom faldera fy føj.

Jeg syn’s De sa’e, jeg løj!“57

I dette vers mødes de tre betegnelser på lige fod, og

Østergade angives som en del af hele strækningen. Begi­

venheden, der omtales, er Østergades asfaltering, der

fandt sted året efter. I øvrigt danner versets fire firma­

navne så omtrent grænserne for certosaherrens strøgtur.

Den udgik fra Kongens Nytorv. På højre hånd lå — lige

ved hjørnet — i Østergade 6 tobaksfirmaet H. Hirsch­

sprung og Sønner. „Riise“ kan ikke være den berygtede

natcafé på Amagertorv, der først åbnede året efter, men

må være fotograf H. Riise, der i 1888 flyttede ind på

Amagertorv 6, altså stadig højre side — strøgsiden. Til­

bageturen foregik da ad modsatte fortov, udgående fra

isenkræmmer Peter Eegholm, Østergade 61 — hjørnet

af Højbroplads — og op til boghandler A. Giese, Øster­

gade 15 — altså nær Kongens Nytorv.58