419 / 719
Hvornår fik Strøget sit navn?
409
naar vi er i Tøjet
og blot har den paa,
saa kan vi paa „Strøjet“
saa rolige gaa“. osv.3S
Stavemåden og citationstegnene betegner udtrykket
som nyt og lidet anvendt. Desværre må det indrømmes, at
„Strøjet“ jo ikke behøver at betyde andet, end det gjorde
i det Heibergske citat 35—36 år før.
Først i 1883 træffes udtrykket igen. Og nu er der ingen
tvivl længere om, hvad der menes.
Først må dog Ruten omtales endnu en gang. I
Punch
for den 6. april 1882 findes der en parodi på politidirek
tør Crones ændringsforslag til Københavns politivedtægt.
Punkt 4 lyder: „Paa Strækningen Østergade, Amagertorv
og den øvrige Rute maa Folk kun bevæge sig i Skridt,
undtagen de har løbende Forretninger paa denne Stræk
ning“ osv. Og punkt 6: „Kjørsel med Børnevogne er kun
tilladt i Tiden mellem 2—4 om Middagen paa Fortovene
paa Østergade, Amagertorv og den øvrige Rute“.
I politivedtægten af 22. juni 1883 vil man let finde de
parodierede steder.39 Særlig interesse har § 34: „Kjørsel
med Velocipeder og lignende Befordringsmidler er kun
tilladt paa Kjørebane og Ridesti, derimod ikke paa For
tov eller Gangsti. Saadan Kjørsel skal foregaa med for
nøden Forsigtighed og er forbudt i de i § 16, Punkt 1
nævnte Gader“, hvilket vil sige: Østergade, Amagertorv,
Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade.
Politivedtægten danner her kommentar til
Punch.
Det
konstateres atter, at Ruten —Strøget i udstrækning på
dette tidspunkt.
Det var altså forbudt at cykle på Strøget. Men netop
en måned efter vedtægtens fremkomst, i juli 1883, havde
Sweizerens Kurér
(ad modum: Kejserens Kurer, der gik
på Casino samme forår) première på Frederiksberg Mor