415 / 719
Hvornår fik Strøget sit navn?
405
om mange andre strækninger i byen, men idet det an
vendes specielt om en befærdet strækning, er der ikke
langt til dets anvendelse netop på hovedgaden, hvorefter
benævnelsen overgår til at blive egennavn.
Imidlertid brugtes „Ruten“ stadigvæk. I Folketeatrets
nytårsrevy for 1872 forekommer det i en vise.22 Brandes
anvender det —• som omtalt —• i 1877 (dog specielt om
Østergade). Schandorph taler i
Smaafolk
fra 1880 om
„Hovedrouten gjennem Byen“.23 1881 findes det hos Pon-
toppidan i hans debutbog,
Stækkede Vinger,
hvor en ung
pige plejer „at gjøre Ruten“.24 Det kaldtes også ligefrem
at „rute“, oplyser Carl Muusmann.25
Vittighedsbladet
Punch
taler 80’erne igennem adskil
lige gange om Ruten, men langt hyppigere nævnes de
enkelte gadenavne, specielt Østergade. I 1884 anvendes
„Ruten“ således een gang, men Østergade otte. Året efter
er forholdet 2:9, i 1886 1:9.26 Hertil kommer så omtale
af Vimmelskaftet og Nygade.
Med hensyn til spørgsmaalet om Rutens længde kan
det nævnes, at
Punch
i 1886 lader den dække samme
strækning som Strøget. I nr. 16 (for 22. april) hedder
det nemlig: „„Hvad giver VALLI til sin Benefice?“ (Valli
var en italiensk sanger, der optrådte på „National“)27
ruller Spørgsmaalet gjennem Vimmelskaftet, ned ad
Østergade, rundt om Hesten, og tilbage igjen ad Rou-
ten“. Om helt ud til „National“, Valli’s arena, vides ikke.
To år senere hævdes nemlig Strøget at gå så langt. —
Også i julekalenderen
Oldfux
for 1886 omtales Ruten.2S
I revyerne forekommer Ruten naturligvis, endda så
sent som i 1896.29 Ordbogen fører udtrykket helt op til
1908 (et citat fra
Politiken
7/12). Men da var betegnel
sen passé, hvad allerede Brandes’ rettelse af Ruten til
Strøget i 1899 viser. Længe post festum — i 1946 — for
tæller Viggo Schiørring i
Hyggelige gamle København
om
90’ernes Østergade: „Holger Ferlov, den brillante Køben