410 / 719
400
Henning Valeur Larsen
stræde til havnen og stranden og derfra førte videre over
Højbro til slottet og ad Amager til. I sin ældste tid — før
Kongens Nytorvs grundlæggelse i 1670 — førte Østergade
nemlig kun ud til den øde Hallandsås. Ikke mange men
nesker skulle i den retning, og derfor fandtes her kun
få handlende. Da det nye fornemme torv blev anlagt,
udviklede Østergade sig til hovedgade, men først ved
Frederiksstadens og Amalienborgkvarterets bebyggelse
efter 1749 kom der liv i billedet.
Amagertorv var byens knudepunkt i gamle dage. Her
mødtes trafiklinierne fra de fire porte, og da af disse
Vester- og Nørreport førte ud til det største opland,
blev automatisk Købmagergade og Viinmelskaftet de
mest trafikerede gader. Den sidste førte jo endda til ho
vedstadens gamle torv. Nygade og Frederiksberggade
eksisterede slet ikke. De blev først anlagt i henholdsvis
1691 og 1729.
Fra slottet til Frue Kirke gik en lang række fyrste
lige processioner gennem Højbrostræde—Viinmelskaftet.
Først Frederik III’s ligfærd i 1670 førtes gennem Øster
gade. „Det var Østergades Indvielse som fashionabelt
Strøg“, skriver
Før og Nu
noget letsindigt.7 For et strøg
er jo et sted, hvor der promeneres, og det gjorde man ab
solut ikke endnu på Østergade. Dårlig brolægning og
manglende gadebelysning og fortove skulle nok forhin
dre sådan letsindighed. Butiksvinduer kendtes heller
ikke.
Gennem en række offentlige foranstaltninger kan man
ligefrem følge Strøgets tilblivelse fra år til år.
Da man f. eks. i oktober 1680 forsøger lidt offentlig
gadebelysning, sker det på Købmagergade og i Højbro-
stræde samt på strækningen GI. Strand—Ved Stranden.
Først det følgende år følger de øvrige gader efter.8
Men et par år senere gør det standsmæssige naboskab
til Kongens Nytorv sig åbenbart gældende. Samtidig med