Previous Page  448 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 448 / 719 Next Page
Page Background

438

Torben Krogh

stillede. I behandlingen af de pantomimiske partier fandt

komponisterne til at begynde med deres forbillede i ope­

raernes akkompagnerede recitativer, hvor de enkelte sæt­

ninger, ord, udbrud og billeder blev kommenteret i en

meget fri form af orkestret, ligesom ogsaa de yndede me­

lodramaer, hvor noget lignende var tilfældet, synes at

have været en ikke uvigtig inspirationskilde. Efterhaan-

den skabte dog balletkomponisterne en selvstændig stil,

der blev et lydigt redskab for de forskelligartede panto­

mimiske udtryk, og dette er i saa høj grad tilfældet med

Schall.29 Netop den her omtalte scene udmærker sig ved

sin anskuelige musikalske illustration, hvor temaer og

motiver stadig veksler, saaledes at de danner en storartet

baggrund for udtrykket af de forskellige affekter, der

behersker Lagertha.

Efter at skjoldmøerne er forsvundet op i klipperne,

kommer alle festdeltagerne ud af borgen, og der følger

nu en af disse imponerende massescener, som skaffede

Galeotti en ganske særlig berømmelse. Paa dette punkt

stod han ogsaa i gæld til sine forgængere blandt reforma­

torerne og maaske ikke mindst til Noverre, der i „Lettres

sur la Danse“ anker over tidligere tiders stereotype bal­

letopstillinger, de stive linier og symmetriske figurer,

som efter hans mening var „uden Sandhed og Sandsyn­

lighed“. Sit nærmeste forbillede fandt han i den store

billedkunst med alle dens skønne og formsikre grupper,

hvor de forskellige personer meddeler sig gennem „talen­

de Attituder“.30 Allerede i slutningen af 1770erne roser

vor tidligste teaterkritiker, Rosenstand-Goiske, den frem­

ragende maade, paa hvilken Galeotti udnyttede masserne

paa scenen. Han er saaledes stærkt begejstret for de ma­

leriske grupper og tilføjer, at man maa „beundre den

skiønne Forvirring, den Mængde af Personer, som bringes

paa Skuepladsen, hvorved dog den ene ikke gaaer den

anden i Veien“.31 Denne karakteristik kan yderligere sup-