HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Otto Mackeprang

arbejderne, og den Urup’ske plan blev kun delvis reali

seret. Vel udstedtes der i 1650 og de nærmest påfølgende

år et stort antal skøder på grunde i Ny København, men

huse blev der kun opført få af. Efter belejringen udar

bejdedes der en ny byplan for kvarteret af den holland

ske ingeniør og fæstningsekspert Henrik Ruse, senere

Baron af Rysensteen. Det blev hans plan, som i det store

og hele fulgtes.

Til det, der kom til udførelse efter Axel Urups projekt,

hører anlægget af Gothersgade. I modsætning til det

gamle Københavns krumme gader blev linierne for denne

gade trukket som efter en snor. Gaden er tildels anlagt

over den gamle Østervold og graven udenfor, og i starten

benævntes den Ny Kongensgade. Den henlå i lange tider

uordentligt, idet nedbrydningen af den gamle vold og til

kastningen af stadsgraven påhvilede de private, som byg

gede her. Og jorden fra den nedbrudte vold forslog langt

fra til at fylde graven op. Efter gadens anlæg blev de

tidligere til volden stødende gader i den indre by for

længet ud til gaden

.106

Navnet Gothersgade for den nu således benævnte gade

anvendes allerede i forskellige i året 1664 udstedte skø

der, og samme navn er benyttet i grundtakstmatrikulen

af 1668.107 I 1875 kom også gadens fortsæ ttelse over vold

partiet til Øster Søgade til at hedde Gothersgade. Udvi

delsen langs Kongens Have fandt sted i 1929— 30. Liden

skaberne kom i kog, da gadenavneudvalget i 1938 efter

tilskyndelse fra statens stednavneudvalg bl. a. søgte at

få slettet h ’et i Gothersgade for derved at bringe navnet

i overensstemmelse med den autoriserede skrivemåde.

Det ville kommunalbestyrelsen ikke gå med til. Og alt

blev så ved det gam le

.108

Trods klang af gamle dage er betegnelserne Lønporten

og Sjæleboderne for de to små gader, der fra Gothers-