De gamle gadenavne
39
gade fører forbi belysningsvæsenets bygning til Vogn-
magergade, af ret ny dato. I kvarteret her lå forhen Store
og Lille Brøndstræde, som var opkaldt efter en offentlig
brønd af hugne sten, opstillet af Christoffer Valkendorf
i 1584 „mangen mand og fattig til stort gavn og bedste“.
Brønden blev ødelagt, da den gamle vold nord herfor blev
nedrevet i midten af 1600-tallet.109 De usunde og ilde an
skrevne karréer i dette kvarter blev eksproprieret af
kommunen 1909— 10, og nedbrydning af hele kvarteret
var tilendebragt allerede i løbet af sommeren 1910.
Spørgsmålet om saneringen havde været fremme så tid
ligt som efter koleraepidemien i 1853, og i 1886 havde
Folketingets første socialdemokratiske medlemmer frem
sat forslag i samme retning uden resu ltat
.110
Navnene for de efter oprydningen anlagte nye tvær
gader blev vedtaget 1911.111 Og det med særdeles gode
motiveringer, selv om en og anden måske vil mene, at
det ikke ville have været upassende, om en af gaderne
med de stedlige traditioner in mente var blevet kaldt for
Brøndgade.
Hvad angår det først nævnte navn
Lønporten
kan op
lyses, at man ved udgravningen til belysningsvæsenets
bygning fandt murede rester af en kam (dæmning) i
fæstningsgraven og af en bro, der i forbindelse med en
lille port ved navn Lønporten førte over denne. De fund
ne murrester er opført af Christian IV ved befæstningens
modernisering ca. 1611— 17. Lønporten, der sikkert fra
Christian III’s dage kun tjente som en bekvem adgang
til borgernes haver uden for volden på dette sted og even
tuelt som en udfaldsport i påkommende tilfælde, blev af
Christian IV da sammen med broen over voldgraven om
bygget for at anvendes som adgangsvej til kongens ny
opførte „lysthu s“ Rosenborg. Det er ved den omtalte
udgravning konstateret, at denne port, der ligesom Val-




