58 / 719
48
Otto Mackeprang
om denne kirke faldt bort. Den oprindelige trækirke af
løstes mellem 1150 og 1209 af en murstensbygning, som
blev afbrændt ved lybækkernes angreb i 1249, men senere
bygget op igen, ligesom betydelige udvidelser af kirken
efterhånden fandt sted. Kirken blev nedrevet i 1550’erne.
Ved forskellige i nyere tid foretagne grundundersøgelser
er der fundet rester såvel af den ældste trækirke som af
den næste kirkebygning af m iddelalderlige mursten.
Kirken lå tværs over det af Frederiksberggade nu ind
tagne areal, og den østlige del af denne gade falder del
vis sammen med det gamle Store Sankt Klemens Stræ
de
.130
Det må beklages, at Frederiksberggade ikke kom
til at hedde Sankt Klemens Gade. Så var også de hyp
pige forvekslinger med Frederiksborggade undgået
.131
Branden 1728 havde desuden til følge, at
Ku lt or ve t
opstod. Et torv i nærheden af Nørreport var i høj grad
tiltrængt. Der var ganske vist mange torve i det gamle
København, men de fleste var små, og på torvedagene
slog pladsen slet ikke til. Fra Nørreport og gennem Fre
deriksborggade og helt ned til L ille Købmagergade, som
da var benævnelsen for stykket nord for Rundetårn,
holdt bønderne fra Nordsjælland med deres vogne. Og
bortset fra, at de iltre kulsviere havde let ved at komme
i klammeri, så fyldte deres vogne sådan op, at det var
besværligt for ikke at sige umuligt at komme frem
.132
Med skarpe linier blev det nye Nørre Torv, som Kul
torvet i begyndelsen kaldtes, skåret ud af den gam le be
byggelse nord og vest herfor samtidig med, at bebyggel
sen, der dækkede torvets sydvestlige hjørne, helt slø jfe
des. Grundene blev ryddet og planeret i sommeren 1731
af „en borger her i staden“, Jens H endriksen
.133
T ilveje
bringelsen af dette torv førte med sig, at forskellige
gader faldt bort, først og fremmest den del af Frederiks
borggade, der førte hen over arealet. Dernæst Rosengår
den og Sankt Gertruds Stræde på strækningerne langs