61 / 719
De gam le gadenavne
51
karréen mellem de to gader skulle sløjfes, så at der på
dette sted kunne anlægges en åben plads, ikke alene til
pryd for byen, men også til beskyttelse mod ildsvåde.
Forslaget „ansås i førstningen som et flygtigt og ikke
nøje nok overtænkt indfald“, skriver Rawert selv. Gan
ske vist var det kostbare grunde, der måtte ofres, men
— tilføjer han — „i det øjeblik, jeg tænkte på den for
andring, havde jeg alene stadens og ikke enkelte af be
boernes interesse for øjnene. Mit forslag vandt derfor og
højere og allerhøjest bifald“. Klækkelige erstatninger
måtte ydes, og magistraten skulle derfor „søge at dispo
nere de mod pladsen stødende grundejere, hvilke så me
get vandt ved denne forandring, til at understøtte udfø
relsen af forslaget med et frivilligt bidrag“. Det var dog
ikke store summer, der kom ind ad denne vej. Indsam
lingen blandt grundejerne gav kun 2.700 rdlr., medens
der krævedes et beløb på omtrent 56.000 rdlr
.138
Om benævnelsen af dette nye torv, hvori indgik Høj
brostræde og Store Færgestræde, var der stor debat.
Nogle syntes, at det skulle kaldes Højbroplads, hvilket
navn universitetsbogtrykker Schultz lod sætte på sin
gård på hjørnet af Læderstræde. Andre derimod mente,
at torvet, som af stadskonduktør Rawert foreslået, burde
hedde Ny Amagertorv, og en tid lang så det ud til, at
denne betegnelse ville få indpas. Ved kgl. resolution af
26. oktober 1804 blev der imidlertid gjort ende på usik
kerheden, idet torvet da fik sit til vore dage bevarede
navn Højbro Plads slået fa st
.139
Højbro’en, som først strædet og siden pladsen har ta
get navn efter, kaldes i 1342 for Blidebro, et navn, der
har klang af den gamle borg og dens forsvarsværker, idet
blide jo er betegnelsen for en af fortidens kastemaskiner
til stenkast, kanonbatteriets forgænger. 1359 benævnes
den „magna pon s“, Storbroen. Forklaringen herpå er na
turligvis, at færdselen til Slotsholmen fornemmelig var