60 / 719
50
Otto Mackeprang
dem til fals stående eller siddende“. Klart sagt. Ikke
noget med at knæle eller ligge ned og handle!
Efterhånden ebbede brugen af Kultorvet som brænd
selstorv helt ud. Da torveordningen i 1880’erne kom
til behandling i borgerrepræsentationen, nævnes torvet
kun i dets egenskab af fodertorv (nu ville man sige par
keringsp lads). Og i den efterfølgende rådstue-plakat af
1. jun i 1887 står der ikke et ord om handel med brænd
selseffekter, end mindre med riskoste.
Den nedlagte Mikkel Vibes Gade havde navn efter
borgmester Mikkel Vibe (1565— 1624), en af sin tids
største handelsmænd, som ejede en stor gård (vogn-
mændenes gamle lavshus) ved gadens østlige side for
uden adskillige andre ejendomme i København
.135
På
mange måder har Mikkel Vibe gjort sig fortjent af byen,
og det er for så vidt kedeligt, at hans navn gled ud af
listen over de efter betydelige mænd opkaldte gader i
hovedstaden.
200
år sku lle gå, før der blev rådet bod på
dette beklagelige forhold. Det skete i 1929, da den nye
tværgade mellem Dronningensgade og Overgaden oven
Vandet, over det tidligere kvindefængsels grund, fik til
lagt navnet
Mi kke l Vibes Gade
.136
Herved er Mikkel Vibe
tillige m indet som den første private grundejer på Chri
stianshavn. Den grund, som han den 7. januar 1622 fik
skøde på, lå ved hjørnet af Strandgade og Sankt Annæ
Gade, nu nr. 30 og 32 i Strandgade
.137
Også
Høj bro Plads
er et typ isk ildebrandstorv. Det op
stod efter den næste store ildebrand, den, der i dagene
5.— 7. jun i 1795 hærgede byen fra Holmens Kanal vestpå
helt over til Vestervold og Nørrevold. Hvor Højbro Plads
nu findes, lå indtil da en kompakt huskarré, flankeret
mod vest af Højbrostræde og mod øst af Store Færge-
stræde, hvilke gader begge førte ned til stranden.
Det var stadskonduktør Rawert, som foreslog, at hu s