Previous Page  66 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 66 / 719 Next Page
Page Background

56

Otto Mackeprang

senere resolution bleve de 3 år forlængede til 4, så at

denne plads sku lle være ryddelig til Mikkelsdag 1799,

som blev fuldbragt i denne sommer

“ .157

På Bymuseet

findes der to prospekter af kolonien her.

Blandt de af branden ramte var marskandiser Johan

Christian Paetz (Peetz), som boede ved Gammel Strand.

I en af hans søn, Johan Peter Chr. Peetz, forfattet „Auto-

biographie“, dateret Kamstrup i september og oktober

1829, står der: „Da kongen havde tilladt de brandlidte,

der havde evne dertil, at måtte bygge huse på slotsp lad­

sen, så varede det ej længe, før min fader, der havde

reddet en del penge, købte materialier og lod bygge et

hus, der, da det var færdigt, var så stort og smukt, at

den gade, på hvis hjørne det stod, bærer hans navn

„Christiansgaden

“ “ .158

Som officiel betegnelse for gaden brugtes dette navn

dog ikke. Af indkvarterings-mandtallerne for årrækken

1795— 99, hvori kolonien eksisterede, fremgår det nemlig,

at indvånerne her sammenfattedes under gruppen: „Be­

boerne på slotsp ladsen

“ .159

Men det gør jo ikke forekom­

sten af navnet mindre interessant.

Næppe var de værste følger af branden 1795 overvun­

det, før en ny stor katastrofe ramte byen: englændernes

bombardement i de første septemberdage 1807. Angrebet

blev skån selslø st rettet mod kvarteret omkring Vor Frue

Kirke. Man regner med, at en tolvtedel af byen brændte

ved den lejlighed. Det kneb med at få byggeriet i gang.

I adsk illige år fremover var byen plaget af bolignød, og

navnlig de „lavere k lasser“ manglede husrum . Endnu i

1812 måtte myndighederne lokke med begunstigelser for

dem, der byggede boliger for m iddelstanden til billig leje

inden udgangen af året 1813. Og på grund af mangel på

materialer og følgelig tårnhøje priser byggedes der

mange steder utilladelig slet.