72 / 719
62
Otto Mackeprang
sitets-firkant overladt til lærebygning. Det gamle Rådhu^
blev da Bispegård, hvad det har været siden.
År 1583 lod Christoffer Valkendorf bygningen udvide
og forbedre bl. a. „med et nyt gavlhu s“, og således stod
den omtrent, indtil den brændte 1728. Den blev genop
ført 1731— 32 til dels på de gamle fundamenter. Efter
en sidste restaurering i 1896 ved arkitekt Martin Nyrop
fremtræder bygningen i den skikkelse, hvori den nu fore
findes. På muren mod Studiestræde står i en sandstens
plade fire vers med hentydninger til bygningens h isto
rie
.176
Der går et sagn om dette hjørne. Fanden og blæsten
var en gang på spadseretur sammen. Da de kom til
Nørregade ud for Frue Plads, sagde fanden: „Åh, vent
lidt på mig her udenfor, jeg skal blot et ærinde ind på
hjørnet i B ispegården“. Og så gik han ind i Bispegår
den, mens blæsten ventede udenfor. Dog forgæves, thi
fanden viste sig ikke igen. Nogle mener, at han blev i
Bispegården, andre, at han måske er listet en anden vej
ud, op ad Studiestræde. Så meget er sikkert, at blæsten
venter troligt på ham endnu og derfor altid er at træffe
på Frue P lads
.177
Navnet
S tudi es træde
for strækningen mellem Nørre
gade og Vester Voldgade har mere end 400 års hævd. Ga
den omtales tid ligst 1402 og da som „vicus jux ta pretori-
um“, strædet ved Rådhuset. I 1419 kaldes den „vicus pre-
torii“ og i 1424 på dansk Rådhusstræde. Efter at byens
andet Rådhus var forladt til fordel for det på Nytorv,
og den gam le bygning var stillet til disposition for Uni
versitetet, forekommer 1485 den ændrede betegnelse
Gamle Rådhusstræde, som bruges endnu omkring 1523.
1528 nævnes Studiestræde-navnet for første gang, og
dette navn beholdt gaden, også efter at Universitetet 1539
var fraflyttet bygningen på hjørnet af Nørregade og Stu
diestræde
.178