70 / 719
60
Otto Mackeprang
vering for vedtagelsen af det selvstændige navn Bispe-
torvet tjener — foruden pladsens naboskab med Vor
Frue Kirke — at bygningen på hjørnegrunden ved Nørre
gade og det til pladsen stødende stykke af Studiestræde
siden reformationstiden har gjort tjeneste som B ispe
gård. Ved den omtalte navngivning har det været hen
sigten at skabe en af omgivelserne inspireret og på h isto
risk grundlag hvilende særlig atmosfære omkring det
opstillede reformationsmonument, der har givet pladsen
en egen karakter
.171
Nørregade,
som fører forbi Bispetorvet, kan spores til
bage til den tid, da København endnu hed Havn, d. v. s.
tiden, før Absalon byggede sin borg og lagde vold uden
om byen. Fra nord ledede denne gade færdselen ind til
den ældste bykærne
.172
Navnemæssigt faldt gaden en tid
lang i to dele. Stykket fra Nørreport omtrent til Studie
stræde kaldes i jordebogen fra 1377 Nørregade, og det
har siden aldrig heddet andet. Også det andet stykke,
fortsæ ttelsen sydpå til Gammeltorv, betegnes i 1377 ved
dette navn, men i 1414 bruges betegnelsen Saltboder.
Ikke alene salt forhandledes her, men -—- og fortrinsvis —
saltede varer: kød og fisk, en i middelalderen meget yn
det sp ise
.173
Atter i 1445 siges Saltboder, denne gang dog
tillige Hærstrædet, i sin tid blot den alm indelige beteg
nelse for en hovedgade
.174
Næste gang, dette gadestykke
nævnes, er i 1515, og da fremtræder det på ny under
fæ llesbetegnelsen Nørregade
,175
der sku lle blive hele ga
dens endelige navn.
Bispegården på hjørnet af Nørregade og Studiestræde
var opført som byens andet Rådhus inden slutningen af
1300-tallet. Den var dengang en mindre bygning, idet
den kun indtog den sydlige del af den nuværende B ispe
gårds forhus. Allerede 1437 var rumforholdene så kneb
ne, at bygningen måtte udvides. Rester af dette gamle