599 / 719
En K øbenhavner-Slægts H istorie
5 8 9
kunde Menneskene se, hvilken tungsindig Kummer der
hviler over mig — dog hvad kommer det dem ved? Jeg
trænger kun at komme til min Moder“. -—
1.
November: „Den 23de om Aftenen Kl. 5y2 ankom
min kærlige Plejesøster; o, hvor jublede mit Hjærte ved
Gensynet ... i Dag begynder hendes Informationer“.
8. Januar 1852: „Jeg er ikke veltilmode i Aften; det
er jo ogsaa den tredie Aften, jeg er forladt af den Om
gang, jeg nu er blevet forvænt med? Jeg maa ikke glem
me — Gud er god og hos mig — at jeg ikke er ung mere
(47 Aar), er altsaa kun lidt taalt, naar man ej kan lade
Gengæld spille. — Jeg vilde dog ønske, at Ria ikke for
meget skal mærke mit mørke Sind; —- for at jeg selv
— selv — kun skal ønske mig fra dette kedelige Jorde
liv — det er stygt at være forladt; det ser saa øde ud
— og dog gad jeg vidst, hvem jeg gad haft om mig?
Jeg ved ingen, ak, hvor mit Hoved er træt — om nogle
Timer gaar jeg jo i min Seng; i mine Drømme er jeg
jo altid blandt Væsner; ligemeget enten de er onde eller
gode — det er blot om Dagen, jeg maa døje det prosaiske
Hverdagsliv, det har jeg hele mit Liv maattet og faar
det ikke anderledes“.
10.
Januar: „laften er jeg bedre tilmode, uagtet jeg
atter er ene: det kommer sig af, at jeg lader en roligere
Tanke faa Plads. Ria er jo i sin Stilling afhængig, maa
rette sig efter de Mennesker, hun omgaas; tungt er det,
hun ikke ynder at være hos mig, men jeg maa ikke glem
me, hun er yngre end jeg, at jeg ikke kan adsprede Ti
den, jeg som ej er i Besiddelse af Kundskaber eller Ta
lenter; og hvad der ogsaa forknytter mig er, at de, jeg
ynder og søger, er hende næsten ligegyldige, og dem hun
hænger ved, er mig enten aldeles fremmede eller mig
ubehagelige, og ved denne Forskellighed af vores Ka
rakter er meget — langt, langt — anderledes end jeg
havde ventet — ikke haabet, thi jeg har intet haabet —