602 / 719
592
Chr. B okkenheuser
deriksdal, og den 4. kunde jeg ikke udholde at blive læn
ger hjemme, men kom saa godt som uventet ud til hende;
det var en Glæde, ... jeg havde da atter usigelig glade
Dage, min kære Rias Godhed forenet med hendes Vel
befindende og Lyst til at strejfe om i Egnen, saa vidt
Fødderne kunde føre os, gjorde de Dage ubeskrivelig yn
dige“.
11.
August 1855: „Denne Sommerferie har været tar
velig; men Vejret er sjælden godt, ingen Dag tør man
stole paa“.
„Imorgen den 21. August begynder atter vort vante
Arbejdsliv“.
„Min Søster kom hjem med en yndig Foræring som
en hende kær Elev havde givet hende til Erindring efter
fuldendt Skoleaar“.
I sine seneste Aar var Hanna Bokkenheuser ensom;
hun boede ganske vist paa Nørrebro — hendes sidste
Bolig var i W esselsgade — ikke ret langt fra Broderen
i Blaagaardsgade, men hun var vanskelig at omgaas,
hun var sær og pirrelig, hvad ogsaa fremgaar af Dag
bogen; Svigerinden Rikke Bokkenheuser f. Wanding
skriver i et Brev om Hanna, som havde været paa et E f
termiddagsbesøg, at „hun er rent desperat; i Stedet for
at være glad, er det, som hun var gjort den største Uret;
tilsid st kom vi da op at skændes, jeg sagde rent ud, at
jeg var ked af den Sludder, hun kunde jo sige nej, det
var ikke godt nok; saaledes maatte jeg ikke tale til
hende, jeg skulde dog ikke lade min Arrighed gaa ud
over hende o.s.v.“36
Da hun var 71 Aar gammel, døde hun, og paa Gar
nisons Kirkegaard fandt hun ved Forældrenes Side sit
sidste Hvilested.