606 / 719
5 9 6
Chr. B okkenheuser
I Slaget ved Slesvig fik han et ubetydeligt Strejfskud
paa Skinnebenet, saa ringe, at det ikke naaede at blive
omtalt i den officielle Rapport. I Resten af sit Liv havde
han her et Ar.
Efter Revuen ved Lerbæk blev Kompagnierne lagt i
spredte Kantonnementer for at hvile ud, men man turde
endnu ikke hjemsende Folkene; 4. Bataillon kom til at
ligge Vest for Horsens, og i Slutningen af Oktober kom
en Del, derunder 3. Kompagni, til Nykøbing paa Falster.
Nu blev en Part af Mandskabet hjemsendt, og man tog
fat paa at uddanne nye Befalingsmænd.
Forholdene i Slesvig var imidlertid stadig urolige, man
ventede et Angreb, og de hjemsendte Folk blev derfor
igen indkaldt. Den 21. December 1848 kom 4. Bataillon
til Als, og i Løbet af Vinteren var Kaptajnen af og til
paa Besøg i Hjemmet i København.22
I Marts 1849 udløb Vaabenstilstanden, og den 3. April
rykkede danske Soldater fra Als over til Sundeved. Kap
tajnen mindedes senere Begivenhederne denne Dag, idet
han til Sønnen Victor i Anledning af dennes Deltagelse
i Tilbagetoget fra Dannevirke 1864 skrev: „en Natte-
rnarch paa denne Aarstid tildels i glat Føre maaske, og
det er det værste, uden Fødemidler, er noget, der ikke er
til at spøge med, og kun den som selv har prøvet noget
lignende, kan dømme derom, og jeg gjenkaldte mig strax
den 3. April 1849, hvor vi fra tidlig Morgen til langt ud
paa Natten vandrede om fra den ene Ende af Sundeved
til den anden“.23
Det kom for 4. Bataillons Vedkommende, der stadig
havde Kvarter paa Als, ikke til Sammenstød med F jen
den, og i Krigen 1849’s store Kamp — Slaget ved Fre
dericia -— var den ikke med.
Krigen var ikke Kaptajnens rette Felt; hans Konduite
lister (benævnes senere „Forfremmelsesbedømmelser“ )