612 / 719
602
Chr. Bokkenheuser
hun gav sig saa til at dyrke Porcellænsmaleriet; der fin
des i Fam ilien en Mængde Tallerkener, Fade, Kander,
Kopper o. lign., der er smykket med hendes B lomster
billeder, og som nu bevares som Helligdomme.
I de sidste Aar, hun levede, hjalp Datteren Charlotte
hende med Maleriet, men hun evnede ikke at arbejde
paa egen Haand, og da Moderen døde, gik Arbejdet i
Staa.
Paa Københavns Garnisons Kirkegaard fandt den gam
le Officer og hans Hustru deres Grav.
SLÆGTENS ØKONOMISKE FORHOLD
Strømpevæveren (Nr. 1), der døde i Aaret 1800, var
efter al Rimelighed en velstaaende Mand, og han maa
have tjent sine Penge paa Fabriken i „Den forgyldte
Tønde“.
Man ser det deraf, at hans ældste Søn, Kaptajn Chri
stian Bokkenheuser (Nr. 8 ), hvis Indtægt var meget be
skeden, ved sin Død i 1816 havde en Formue paa 820
Rigsdaler; det maa have været Resten af Arv efter Fa
deren. Hans Enke, Mariane Bokkenheuser, efterlod sig
i 1846 intet.
Hans yngre Broder, Carl (Nr. 10), der var Strømpe
væver i Schlesien, tjente rimeligvis gode Penge, som hans
Datter, Auguste (Nr. 20 ), vist testamenterede til sin dan
ske Fam ilie; hun kendte fra sine unge Dage Fætteren
Christian (Nr. 17), og i 1841 var hun paa Besøg hos Fa
milien i København; her traf hun Kusinen Hanna (Nr.
16), medens hun ikke mødte den i Korsør eller Horsens
værende Fætter (Nr. 14); han fik derfor ikke Del i Ar
ven efter hende.
Der er ikke bevaret direkte Oplysninger om denne
Arvs Størrelse, men forskellige Forhold synes at tyde
paa, at det har drejet sig om ialt ca. 6000 Rigsdaler.