616 / 719
6 0 6
Chr. Bokkenheuser
Gang, han var sluppet med et overfladisk Saar, men det
var kun en Ubetydelighed; mon det vilde gaa Victor
ligesaa, eller vilde han komme ud for det, der var værre?
Maaltidet var næsten forbi, endnu sad Fam iliens Med
lemmer omkring Bordet, da der ude i Entreen, der stødte
lige op til Spisestuen, lød et svagt Bump af et eller andet,
der faldt paa Gulvet; var det et Brev — det var næppe
troligt, det var forlængst efter den Tid, da Postbudets
Besøg kunde ventes, men alligevel.
Frits rejste sig og gik ud, og henne ved Entrédøren
laa der noget hvidt, som han samlede op og bar ind til
den ventende Familie.
Det var et Billede af Victor. Han havde før sin Afrejse
ladet sig fotografere i Uniform, og nu havde han faaet
en af sine Venner til paa selve Juleaften at kaste det ind
gennem Brevsprækken til Forældrene.
Der blev megen Glæde i Fam ilien; alle var enige om,
at det lignede ham, det var en god Idé at komme til
dem paa selve Juleaften, nu var de alligevel alle sam
lede, og Taarerne stod i Øjnene paa dem.36 —
Scenen skifter, men Tiden er den samme.
Midtvejs mellem Eckernforde og Kiel ligger den store
Landsby Gettorf og 3— 4 Kilometer derfra i sydlig Ret
ning den mindre Landsby T iittendorf med tilhørende
Kro.
Hen ad Vejen fra Gettorf til T iittendorf vandrede gen
nem Snavs og Søle en ung Løjtnant, det var Victor Bok
kenheuser. Et Selskab paa fire Soldater, foruden Bok
kenheuser, Løjtnant Chr. Hansen, der boede i Kroen, og
de to teologiske Kandidater, Korporal Jungersen og
menig Bredsdorff, var blevet enige om at fejre Ju le
aften sammen, og medens de to Teologer gjorde Stuen
i Stand, blev Bokkenheuser sendt til den „store“ By
Gettorf for at gøre Indkøb. Løjtnant Chr. Hansen havde
daarligt Ben og var derfor uskikket til større Arbejde.