621 / 719
En K øbenhavner-Slægts H istorie
6 1 1
mel, havde ikke mere sin fulde Arbejdskraft, han havde
slidt haardt igennem Aarene, baade i Skolen og ved det
af ham selv oprettede og ledede „Bokkenheusers Kur
su s“, og kort efter, at han havde modtaget Udnævnelsen,
døde hans Hustru.
Han naaede da ikke at rette Skolen op.
E levantallet steg ganske vist i de første Aar, og Skolen
arbejdede med Overskud, men det holdt ikke; der stille
des store økonom iske Krav til Ledelsen for, at Skolen
skulde kunne holde sig i Konkurrencen med de andre
Latinskoler; det drejede sig dels om Bygningen og dels
om Lærerkræfterne. Ejendommen var dyr, og den slugte
mange Penge; den bestod dels af Forhuset, der blev lejet
ud til forskellige Skolen uvedkommende Institutioner,
og dels af selve Skolebygningen, der laa bagved, og som
grænsede op til „Bikuben“ i Silkegade. Indtægterne af
Huset begyndte allerede nu at svigte; Lærerlønningerne
var smaa, alt for smaa, til at man kunde skaffe sig gode
Kræfter, og mange Gange var der fra Lærerkollegiet
over for Direktionen rejst Krav om bedre økonomiske
Forhold.
I 1908 fyldte Fr. Bokkenheuser 71, og da Skolens For
hold paa den Tid ændredes — Efterslægten gik ind i
De Forenede Skoler — tog han sin Afsked fra den Gær-
ning, han i 52 Aar havde viet sine bedste Kræfter.
Ved Efterslægtens 100-Aars Fest i 1886 blev han Rid
der af Dannebrog og i 1896, da han fejrede sit 40-Aars
Jubilæum som Lærer, udnævntes han til Professor.
Efter sin Afsked blev han ved med at undervise, han
egnede sig ikke til at lægge op, og han tog Timer i Øster-
søgades Skole.
Han havde kun haft lidt Tid til at varetage Forfatter
virksomheden, han havde skrevet den meget brugte „Bok
kenheusers Regnebog“, der var udkommet i mange Op