617 / 719
En K øbenhavner-Slægts H istorie
6 0 7
Bredsdorff ventede en Kasse, som Moderen havde
sendt fra København, og den skulde indeholde forskel
lige gode Sager til Julebordet, men endnu om Formid
dagen havde den ikke vist sig; endelig fik han da
Adressebrevet, og afsted fløj han for paa Postkontoret
i Gettorf at faa den længe ventede Pakke udleveret, fløj
— ja om han ikke selv fløj, saa fløj ialfald Snavset
omkring ham, da han styrtede hjem med sin kære Jule
kasse. Ved Siden af Vejen stod et Grantræ; af det skar
han en Gren, og da han kom hjem til Kroen, stillede
han den sammen med nogle Voxlys i en Sukkerskaal —
det var Juletræet.
Løjtnant Bokkenheuser havde mindre Fart paa, da
han vandrede med sine Pakker og Poser; han havde købt
Valnødder, Rosiner og Mandler, Brystsukker, Figen og
Cigarer, og nu gik han med sin dyre Last; han tænkte:
Mon det nu er gode Sager, jeg har faaet? Jeg kan da
prøve. — Og saa tog han en Figen af Posen og spiste
den. Jo, den smagte rigtig godt — og saa tog han en til,
og en endnu, bare for at smage; tilsidst var der tilbage
i Posen kun en eneste Figen. Jeg kan da ikke være
bekendt kun at have en Figen —- og saa spiste han den,
og Posen var tom. Han var lige ved at puste den op og
slaa den i Stykker med et Knald, som han saa mange
Gange før havde gjort, men saa kom han til at tænke
paa, at det kunde maaske m isforstaas, det kunde jo lyde
som et Skud, og han krøllede Posen sammen og kastede
den i Vejgrøften.
Omsider naaede han hjem til Tuttendorf — uden
Figener — og der fandt han Selskabet samlet, Breds
dorff med sin Julekasse, som han strax gav sig til at
pakke ud. Foruden de rare Sager havde han og Junger
sen købt Gaver for at overraske Kammeraterne, og han
havde efter de bedste Mønstre fra Studenterforeningens
Julegilder skrevet smaa Vers til de enkelte Genstande;