Previous Page  617 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 617 / 719 Next Page
Page Background

En K øbenhavner-Slægts H istorie

6 0 7

Bredsdorff ventede en Kasse, som Moderen havde

sendt fra København, og den skulde indeholde forskel­

lige gode Sager til Julebordet, men endnu om Formid­

dagen havde den ikke vist sig; endelig fik han da

Adressebrevet, og afsted fløj han for paa Postkontoret

i Gettorf at faa den længe ventede Pakke udleveret, fløj

— ja om han ikke selv fløj, saa fløj ialfald Snavset

omkring ham, da han styrtede hjem med sin kære Jule­

kasse. Ved Siden af Vejen stod et Grantræ; af det skar

han en Gren, og da han kom hjem til Kroen, stillede

han den sammen med nogle Voxlys i en Sukkerskaal —

det var Juletræet.

Løjtnant Bokkenheuser havde mindre Fart paa, da

han vandrede med sine Pakker og Poser; han havde købt

Valnødder, Rosiner og Mandler, Brystsukker, Figen og

Cigarer, og nu gik han med sin dyre Last; han tænkte:

Mon det nu er gode Sager, jeg har faaet? Jeg kan da

prøve. — Og saa tog han en Figen af Posen og spiste

den. Jo, den smagte rigtig godt — og saa tog han en til,

og en endnu, bare for at smage; tilsidst var der tilbage

i Posen kun en eneste Figen. Jeg kan da ikke være

bekendt kun at have en Figen —- og saa spiste han den,

og Posen var tom. Han var lige ved at puste den op og

slaa den i Stykker med et Knald, som han saa mange

Gange før havde gjort, men saa kom han til at tænke

paa, at det kunde maaske m isforstaas, det kunde jo lyde

som et Skud, og han krøllede Posen sammen og kastede

den i Vejgrøften.

Omsider naaede han hjem til Tuttendorf — uden

Figener — og der fandt han Selskabet samlet, Breds­

dorff med sin Julekasse, som han strax gav sig til at

pakke ud. Foruden de rare Sager havde han og Junger­

sen købt Gaver for at overraske Kammeraterne, og han

havde efter de bedste Mønstre fra Studenterforeningens

Julegilder skrevet smaa Vers til de enkelte Genstande;