Previous Page  605 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 605 / 719 Next Page
Page Background

En K øbenhavner-Slægts H istorie

595

gav ikke noget Resultat. Saa kom Krigen, hvor andre

Regler var gældende. Ved Officerskorpsets Reduktion i

1852 blev han afskediget, og dermed var Muligheden for

at faa tildelt en kongelig Naadesbevisning forbi. •—

I Spidsen for 4. Bataillons 3. Kompagni rykkede han

i 1848 i Krig. Sidst i Marts Maaned blev det gamle Mand­

skab indkaldt, og den 29. marcherede Bataillonen ud fra

Sølvgades Kaserne; den kørte med Jærnbanen fra Kø­

benhavn til Roskilde — den gik dengang ikke længere

— og derefter fortsatte den pr. Fodmarch og ved Hjælp

af udskrevne Vogne til Korsør. Herfra blev den sejlet

til Snoghøj, og den 3. April stødte den i Haderslev til

Hærens Hovedstyrke, Det nørrejyske Armékorps.

Natten til den 9. April stod han med sit Kompagni paa

Forpost Nordøst for Bov; det regnede, og Folkene blev

gennemblødte, men ikke desto mindre herskede der

blandt dem en frejdig Stemning.20

Han var med ved Bov, men han stod i Reserve, og først

den 23. April kom han med sine Soldater i Kamp; det

var i Slaget ved Slesvig, i Skovene Nord og Nordvest for

Gottorp. Herfra gik han tilbage over Flensborg og Als til

Fyen.

Den 28. Maj og 5. Juni var han med i Kampene om­

kring Dybbøl, og med Vaabenstilstanden den 26. August,

det var Hustruens Fødselsdag, sluttede Felttoget 1848.

Den 18. September deltog han i Revuen paa Lerbæk

Mark, Nord for Vejle.

Sønnen Frits skriver i sine Erindringer, at hans Mo­

der i denne Tid ofte var urolig, og der kom da „Dage,

da hun ganske stille kunde give mig min Kasket, tage

mig i Haanden og gaa lange Ture med mig, ofte uden

at sige et Ord. Jeg vidste da godt, at der den Dag stod

en større eller mindre Kamp, hvori Fader var med, og

ganske rigtigt: med første Post fik hun den Efterret­

ning, som beroligede“.21