637 / 719
Joachim udi Pustervig
6 2 7
portugisiske konsul og ridder af Kristus-ordenen. Stri
dens genstand var, hvorvidt sagsøgeren skulde være be
rettiget til at fraflytte den lejlighed i konsulens ejendom
henne i Pustervig, som han havde lejet, eller om han
skulde være tvungen til at bebo den hele lejetiden ud. I
datidens retssprog hed det: „hvorvidt en Husejer ved
nogle fra hans Side brugte Udladeiser kunde antages at
have indrømmet en Lejetager Ret til at flytte før den i
Lejecontracten fastsatte T id“.
Dagen i forvejen havde den yndede skuespiller siddet
henne i Kehlets kaffehus på Kongens Nytorv for at nyde
den orkestermusik, den driftige restauratør bød sine
gæster som en konkurrence til hr. musikdirekteur H. C.
Lumbyes selskab på Angleterre med 22 musici, der for
heksede hele København med muntre toner.
Samme Kehlet var en mand, som forstod at trække
folk til huse, for hvad lovede han ikke sine bysbørn i
sine for datiden vældige reklamer? Hør bare: —
„Stor Concert af et udvalgt Orchester. Billetter å
1 Mark, hvoraf erholdes for det
Halve
Forfriskninger
til de sædvanlige billige Priser, bekommes ved Ind
gangen. Orchestret er saaledes anbragt, at Musiken
kan høres lige saa godt i de tilstødende Værelser som
i Concertsalen. Billetter gælder kun for den Aften, de
er tagne. — Kehlet“.
Og Joachim Ludvig Phister havde nydt forfriskninger
og den dejlige musik, der kunde høres tydeligt i de til
stødende værelser, hvor den store kunstner sad med et
par venner, med hvem han i pauserne drøftede den pin
lige sag. Efter de sidste ildnende toner fra ouverturen til
Herolds „Zampa“, hvortil noderne netop var ankommet
til staden, slog Phister næven i bordet og udbrød med
drønende røst:
— Men I vil dog indrømme, at det er pinende galt, at