Previous Page  635 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 635 / 719 Next Page
Page Background

JOACHIM UDI PUSTERVIG

Af H. TROLLE-STEENSTRUP.

Kgl. skuespiller Joachim L. Phister vilde fraflytte sin

lejligh ed i utide, men hans husvært, den portugisisk­

brasilianske konsul, A. H. Garrigues, vilde ikke godvil­

ligt slippe sin lejer, og det kom til en bevæget proces.

D

et var den 13. april 1840 i den kgl. residensstad

København. Det havde ikke regnet i lang tid, og

termometret i den botaniske have ved Charlottenborg

viste i skyggen mod nord en maximumstemperatur af

10° R. Den foregående dag, søndag den 12. april, havde

student Wiberg prædiket i Frue Kirke og en navnløs

kandidat i Holmens. Man gik ind i påskeugen, så livet

lå noget stille. Men mandag den 13. foregik der dog et

og andet. Ud over en cause celebre, der skulde pådømmes

i Hof- og Stadsretten, var der udstilling på Charlotten­

borg, et Pastel-Panorama i Skoubogade, aktionærerne i

Rysensteen Søbadeanstalt skulde have udbytte udbetalt,

og om eftermiddagen kl. 5 skulde damperen Malmø afgå

til Malmø. Folk, som interesserede sig for videnskaben,

læste denne annonce i deres avis: —

„I Dag og de følgende Dage af denne Maaned fort­

sættes den af Selskabet for Naturlærens Udbredelse

foranstaltede Fremvisning af physiske og chemiske

Forsøg i den polytechniske Læreanstalt, St. Peder-

stræde No. 106“.