631 / 719
En K øbenhavner-Slægts H istorie
621
svareisen; Examinator afbrød ham imidlertid med
%*Spørgsmaalet, om han havde været med i Krigen, og da
han hertil maatte sige ja, fortsatte Professoren: Saa
skal De faa et andet Spørgsmaal; de omhandlede Dyr
har i den sidste Tid lært at drage Aande paa en anden
Maade.
I 1869 blev han medicinsk Kandidat, han gennemgik
Hospitalsuddannelsen og praktiserede derefter 1871— 72
i Sønder-Broby ved Faaborg; han indsaa imidlertid, at
dette ikke kunde føre til noget, og han drog tilbage til
København, hvor han blev klinisk Assistent paa Fød
selsstiftelsen .
Under et Vikariat i Sydfyen mødte han sin senere
Hustru, en Datter af Provst Colding i Køng ved Assens.
I to Aar var han Reservelæge ved Kommunehospitalets
3. Afdeling, og derefter nedsatte han sig som praktise
rende Læge i København; i 1878 blev han Kommunelæge,
og samme Aar tog han den medicinske Doktorgrad.45
Som praktiserende Læge hørte han til den Gruppe af
Huslæger, der var typiske for de sidste Aartier af det
nittende Aarhundrede. Han var i sit Klientel omgivet af
en urokkelig Autoritet; han kendte hele Familiens For
hold, vidste Besked med hver enkelts større og mindre
Skavanker, var paa det rene med Familiens Levefod og
økonom iske Forhold; han var derfor i Stand til at raad-
give og vejlede under næsten alle Livets Forhold. Naar
han kom paa Besøg, havde han Tid, han var ikke for
jaget, men kunde sætte sig og tale hyggeligt om Sagerne,
og derfor mødtes han af samtlige Fam iliens Medlemmer
med den mest udprægede Tillid. Hans Ord var Lov.
Efter Aarhundredskiftet mærkede han efterhaanden
Kræfterne svinde, han mistede sin Hukommelse, hans
Praxis svandt ind, og til sidst opgav han helt sin Gær-
ning. Fam ilien havde boet i Kvarteret omkring Gammel
torv, men nu flyttede den ud paa Frederiksberg, og her