630 / 719
6 2 0
Chr. B okkenheuser
Fjenden angreb, og vi foretog Modangreb, men Over
magten var for stor, og vore maatte gaa tilbage. Ved
Middagstid naaede Regimentet Halvøen Kegnæs; det blev
indskibet og sejlet til Faaborg.
I Begyndelsen af August blev Freden sluttet, Regi
mentet drog tilbage til sin Garnisonsby, København,
^Soldaterne blev hjemsendt, og Løjtnanten blev igen en
civil Mand, medicinsk Student.
Krigen var forbi, men den var ikke og blev ikke glemt.
T idligt og silde, naar han mødte Folk, der havde været
med til at vove Livet for Fædrelandet, kunde han sam
men med dem dvæle i Minderne om Krigen, og selv i de
sidste Aar, da Sygdom havde sløvet hans Hukommelse
med Hensyn til det, der hørte den seneste Tid til, kunne
hans Tanke og Tale være klar, naar den drejede sig om
Erindringerne fra Mysunde, Dybbøl og Als.
Krigen var hans Ungdoms store Oplevelse.
I 1880erne forsynede han flere Gange T idsskrifterne
„Vort Forsvar“ og „Danebrog“ med Smaaartikler om
sine Oplevelser i 1864; han skrev et Par Artikler i „Illu
streret T idende“, og i 1889, da 25 Aar var gaaet siden
Kampene i Slesvig, udsendte han — nærmest til Glæde
for sine gamle Kammerater ved 18. Regiment, dem han
til Stadighed omgikkes, — en Bog om Krigens Dage:
„Fra Ejderen til A ls“.
I nogle Aar hædrede Kammeraterne ham ved at vælge
ham til Formand i „Foreningen 18. Regiment 1864“.
Før han gik ind som Soldat, havde han kastet sig over
det medicinske Studium, og da Krigen var forbi, gen
optog han dette — til Trods for, at han fra de militære
Myndigheder fik Opfordring til at indtræde i Liniens
Officerskorps.
Kort Tid efter sin Hjemkomst tog han „Kantussen“ ;
han fik her et Spørgsmaal, der handlede om et lavere
Dyrs Aandedrætsorganer, og han tog strax fat paa Be-