Previous Page  90 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 719 Next Page
Page Background

80

Otto Mackeprang

4) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 98, og Snarens Kvarter

(1945), s. 11. — Kompagnistræde betegnes tidligst omkring 1397

som Ladbrostræde. 1485 kaldes strædet „det stræde, som er fra

Danske Kompagni og (østen ) ud“ og 1510: Kompagnigaden. For­

men Kompagnistræde kan føres tilbage til 1581. — N. Jonge: Kø­

benhavns beskrivelse I (1783), s. 382—94. — Carl Bruun: Køben­

havn I (1887), s. 236.

5) Københavns Borgerrepræsentanters forhandlinger 1884—85, s.

512— 18 og rådstue-plakat af 21/10 1884. — Grethe Hartmann: Bo­

liger og bordeller (1949), s. 51 (jfr. kort III foran i bogen) og

76— 78.

6

) B. F. 1908—09, s. 2028, 2036—37. — Otto Mackeprang: Om­

kring Rådhuspladsen (1950), s. 28— 29.

7) O luf N ielsen: Københavns historie og beskrivelse III (1881),

s. 361— 68, V (1889), s. 500. — H. U. Ramsing: Vester Kvarter

(1945), s. 120—25. — Thomas Havning: Vartovs bygningshistorie.

Vartovbogen. Udgivet af Kirkeligt Sam fund af 1898 (1947), s.

39—64. — Gaden kaldes 1543 for Søndergade. I 1571 dukker beteg­

nelsen Farvegaden op, og varieret på forskellig måde gennem

tiderne kom det navn, vi nu kender, ud heraf, se H. U. Ramsing:

Vester Kvarter, s. 11.

8

) B. F. 1915—16, s. 1024, 1054 og 1917— 18, s. 1102, 1114. —

Rådstue-plakater af 15/12 1915 og 8/11 1917.

9) Peter Linde, Georg Borup og Arthur G. Hassø: Vor gamle

hovedstad (1919), s. 42—43. — H. U. Ramsing: Middelalderen I,

s. 121—22 og III, s. 36—39. — København fra bispetid til borger­

tid. Udgivet af Stadsingeniørens Direktorat (1947), s. 202.

10) H. U. Ramsing: Snarens Kvarter, s. 11— 12. — Snaregade

betegnes 1501 som „ju xta mare“, ved stranden, 1511: „forthå ved

stranden“ og 1511— 12: „strandjord og forte“ (forte = vej, åben

plads, egentlig samme ord som forthå, fortov). Endnu 1566 kaldes

gaden for Strandgade. I tiden herefter bruges der forskellige om­

stændelige betegnelser, snart efter hvem der bor i gaden, snart

efter gadens udgangspunkt: det gamle Vejerhus på A ssistenshus­

karréen ved Gammel Strand. Først 1607 støder vi på benævnelsen

Snaresgade, der i 1626 bliver til Snaregade. Efter Erland Jonssøn

Snares død blev hans enke, Cathrine Hansdatter, i mange år sid­

dende på den i teksten om talte gård, som gik under navnet Snares

Gård.

11) H. U. Ram sing: Snarens Kvarter, s. 11. — Magstræde som

benævnelse for denne gade ses tid ligst anvendt 1578 og da i be­

stem t form.