137 / 322
126
Naar man, som vi herude i Grøndals Sogn, i henved ti
Aar har haft til Huse i en Kirkebygning saa ringe og uan
selig, at det Gang paa Gang er hændet, at Tilflyttere til Sog
net er gaaet ud for at søge efter Kirken og har staaet lige
ved Siden af den, uden at det har kunnet falde dem ind, at
det var »Kirken«, saa er der især een Ting, vi venter, at
vor nye Kirke skal komme til at betyde i vort Sogn, for
uden det at være det Sted, hvor alt det kirkelige Arbejde
for unge og gamle, for syge og fattige er samlet, og hvorfra
det gaar ud. Og denne ene Ting er dette, at den maa blive
Sognets Beboere en daglig Mindelse om Gud. At vor nye
Kirke, der kommer til at ligge saa frit, at den vil kunne
ses overalt i Sognet, maa kalde Mennesker til Gud og i
dem vække Længslen efter Gud og efter Livet med ham,
og at den maa kalde til Samling for alle de kirkelige Men
nesker, der er i vort Sogn, saa der om den og i den kan
samles en lovsvngende, levende og maalbevidst Menighed.
H. K. Kalf,
Sognepræst ved Grøndalskirken.